|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 11:54:23 GMT -5
"Utroligt," sagde Elektra med et smil. "Kan du så i princippet se som du plejede - altså uden farverne, men stadig se? Sådan lidt?" spurgte hun derefter nysgerrigt den anden.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 11:56:40 GMT -5
Matt ser lidt over mod hende og siger så "nej forestil dig en eksplosion bare med lydbølger når den bælge rammer noget ser jeg det den rammer freksempel den side mere ser jeg ikke og intet bagved dig heller men hvis det regner er det som om jeg ser igen" han smiler bare til hende
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 11:58:03 GMT -5
Elektra løftede et øjenbryn.
"Så kan du høre, hvor regnen lander på forskellige ting, eller hvordan?" spurgte hun og skiftede vægten fra det ene ben til det andet, imens hun betragtede Matt.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 12:04:46 GMT -5
Matt smiler til hende og siger så "regn vejer næsten intet det vil sige jeg kan se cirka rundt om der hvor den ramte så hvis det regner rimeligt så ser jeg alle lydbølgerne og det er som kan jeg se igen" han smiler til hende og håber hun forstår
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 12:05:56 GMT -5
Elektra nikkede.
"Okay.. Det giver vel en hvis form for mening," indrømmede hun - selvom hun stadig var noget skeptisk ved det med at kunne 'se med ørene'. Det virkede lidt for overnaturligt til hende i hvert fald.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 12:08:30 GMT -5
Matt smiler og siger så "ja det gør det rent faktisk ikke når man tænker over det men alligevel alt kan ske med hvad hedder de spiderman og alle de der superhelte" han siger syperhelte som om de er platte personer der bare er intet værd
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 12:11:13 GMT -5
Elektra smilede skævt.
"Nå ja, hvad med dem? Det er vel bare medietricks - det tror jeg da i hvert fald," sagde hun og slog et slag med nakken, så håret der havde sneget sig om foran, blev sendt tilbage over skulderen igen.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 12:13:01 GMT -5
Matt smiler bare til hende og siger så "de er vel bare snyd jeg har indu ikke set en af dem" han vidste den var lidt plat men en vittighed var en vittighed så hvorfor ikke han smiler ihvertfald meget selv
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 12:15:51 GMT -5
Elektra smilede skævt.
"Kan vi gå lidt videre? Det er næsten ikke til at høre, hvad man selv tænker her," spurgte hun og hentydede til alle de biler der fræsede forbi for fulde hammer.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 12:17:46 GMT -5
Matt smiler og siger så "jo der er en dejlig stille cafe lidt længere henne af gaden tror jeg nok er rimelig sikker jeg var på vej derhen da jeg mødte dig" han smiler og går op ved siden af hende og venter på svar
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 12:19:34 GMT -5
"I orden!" sagde Elektra med et smil og tilføjede derefter med en kort latter: "Du viser vej - siden du åbenbart ikke har brug for hjælp til noget!" Hun smilede stadivæk mildt.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 12:24:29 GMT -5
Matt smiler og begynder at gå som en blind som om han ikke kan se noget men dog er han normalt tempo som ligger meget over det normale blinde kan gå i han slår kun for at få lydbølgerne så han kan se og inde i hoved tæller han lygtepæle og så stopper han op "her er det" han vender sig mod en lille cafe overfor på den anden side af gaden
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 12:26:56 GMT -5
Elektra vendte blikket og fik øje på caféen. Hun smilede let, overrasket som hver gang han fandt ud af et eller andet.
Det kunne jo altid være 'tågede' kontaktlinser, Elektra... sagde hun til sig selv, men lod det være ved det.
"Skal vi gå derover?" spurgte hun dernæst Matt med et smil og greb forsigtigt fat i hans ene arm, også selvom han ikke behøvede hjælp til at komme derover.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 8, 2007 12:29:24 GMT -5
Matt smiler og siger så "jo okay du fører an" han smiler til hende og gør klar til at følge med hende over gaden når hun går
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 8, 2007 12:31:35 GMT -5
Elektra smilede forsigtigt og trak ham med over på den anden side af vejen, da der endelig kom et hul i trafikken. Hun huskede dog at fortælle ham, når hun ville gå, så der ikke kom noget kludder i dette!
"Fantastisk - vi nåede over!" sagde hun med et skævt smil derefter og slap igen Mats arm, lige så forsigtigt, som hun havde taget den til at starte med.
|
|
