|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 12:35:55 GMT -5
Elektra var igen taget til Hell's Kitchen. Hun fandt det lidt underligt at hun ikke havde kunnet finde Matthew i et godt stykke tid nu. Med skuldertasken sat godt fast tværs over kroppen, gik hun derfor endnu engang rundt og ledte, skønt hun ikke vidste om hun gik efter det forkerte sted..
"Måske er det det.. Måske skal jeg over i den anden del af Køkkenet.." tænkte hun for sig selv.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 12:38:35 GMT -5
matt kom gående rundt om hjørnet egentlig lige taget hjemme fra han gik i det normale jakkesæt og så rimelig træt ud men bedre efter et par dage uden al den spænding som skyggerne gav han ville helst leve som han gjorde før selvom det var med livet som indsats han var så optaget at han ikke kunne lugte at det var elektra der var længere fremme men han var alligevel på vej imod hende
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 13:13:04 GMT -5
Elektra vandrede lidt og sørgede for at se sig godt omkring til trods for den mismodighed der efterhånden sneg sig ind på hende og truede med at få hende til at give op, indtil hun endelig fik øje på Matthew et sted forude. Hun smilede noget lettet og satte kursen over imod ham i hurtig gang. Skoene klaprede henover fortovet.
"Matthew!" sagde hun for at fange hans opmærksomhed og smilede, selvom hun vidste, han ikke så det.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 13:20:13 GMT -5
matt ser hen på stemmen og smiler kort til hende men ser alvorlig ud igen "elektra kan jeg tale med dig rimelig hurtigt det er vigtigt" hans ører er på stilke for fjern larm men kunne ikke høre noget så han åndede lettet op og kom helt hen til hende
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 13:22:44 GMT -5
Elektra lagde hovedet lidt på skrå og løftede et øjenbryn i undring, men nikkede så.
"Selvfølgelig - hvad drejer det sig om?" spurgte hun, da hun syntes at kunne mærke en vis ængstelighed hænge i luften. Var der sket et eller andet? Han så da ikke ud til at lide overlast, sådan som han havde gjort sidst, men alligevel. Det kunne trods alt altid være noget, man ikke kunne se udenpå. Elektra så opfordrende på Matthew og ventede på hans svar, da denne mærkelig diskretionsform undrede hende lidt.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 13:28:41 GMT -5
han ser ud til ikke at kunne svare på hendes spørgsmål men for så sagt "det er ikke nemt at forklare dette men jeg vil gerne men kan ikke helt det er simpelhen for svært" han ser imod himlen men tilbage på hende da han ikke kunne forklare det selvom det var enkelt var det svært meget enda og han kunne ikke sige det ligeud ikke på den måde
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 13:32:31 GMT -5
Elektra så undrende på ham.
"Hvorfor er det så svært?" spurgte hun og så indgående på Matthew. "Er der sket et eller andet?" spurgte hun derefter - bare for at vide om hun havde haft ret i sin første tanke. Det var aldrig til at vide.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 13:36:32 GMT -5
matt klør sig i nakken og siger så "ja der er sket noget meget slemt enda ved mig selv" han ser ned i jorden og siger så "hvis jeg dræber en masse mennesker uden en ordenlig grund er du nød til at dræbe mig" han ser op på hende igen og man kan se selvom det ikke er på øjnene at han mener det han siger
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 13:40:26 GMT -5
Elektra så på ham i en god rum tid og i fuldstændig tavshed.
"Hvad?" sagde hun så, som om hun netop havde opfanget, hvad det var han sagde. "Det var da noget underligt noget at sige! Hvorfor i alverden skulle du også slå en masse mennesker ihjel!?" spurgte hun, nærmest lidt forarget over denne her mærkelige samtale.
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 13:48:39 GMT -5
alucard ser på hende og siger så "her for nogle dage siden kom et rumvæsen mens jeg var der og han vidste hvem jeg var så han testede mig og dræbte nogle mennesker jeg vidste jeg intet kunne gøre mod ham så jeg prøvede at inorerer ham men han fulgte efter mig og jeg prøvede at kæmpe mod ham men fejlede grumt det hele endte med at jeg hang i mine stave som han holdt højt oppe over jorden og jeg ville dø hvis jeg gjorde noget så han slog en handel af enten gav han slip eller også skulle jeg hjælpe ham med hvad det sarde han ikke nok noget med at kontrolere verden jeg ved det ikke men for at hjælpe ham fik jeg lavet den handel at han på ingen måde skulle røre dig og nu er jeg bange for hvad der skal ske så lover du mig det at hvis jeg gør nogen uskyldige mennesker fortræd så dræb mig" han ser en smule bønfaldende på hende
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 13:57:54 GMT -5
Elektra så komplet uforstående på Matthew. Hun rystede let på hovedet og forstod pludselig slet ikke, hvad det var han mente.
"Et rumvæsen?" sagde hun spørgende og løftede dertil et øjenbryn. Det var lidt for overdrevet, selv for en som hende der havde set ret mange ting. "Du har ikke.. Slået hovedet her på det sidste, vel?"
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 14:00:07 GMT -5
alu ryster på hoved og siger så "lad være med at tænke på det lige nu er det løfte det vigtigste lover du det" han ser bønfaldende på hende og hans ører er stadig meget opmærksomme på den mindste fremmede lyd der skulle komme nær eller fjernt
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 14:05:28 GMT -5
"Hør her.. Matthew," sagde Elektra og greb ud efter hans ene hånd imens hun så indgående på ham. "Jeg har jo sagt at jeg ikke vil - jeg kunne nok godt, men jeg vil ikke," sagde hun stille. "Det kunne jeg ikke finde på.. Vil simpelthen ikke gøre det, for du straffer jo ikke de uskyldige, vel?"
|
|
|
|
Post by Matt - daredevil on Mar 19, 2007 14:08:36 GMT -5
matt føler hendes hånd og smiler kort "jo nu kan jeg måske godt hvis han siger det" han smiler ikke mere han vidste ikke om han ville kunne lave en ordrer fra ham hvis han skulle dræbe uskyldige mennesker det kunne han ikke bare gøre selvom han lovede det til den den ting
|
|
|
|
Post by Elektra on Mar 19, 2007 14:10:59 GMT -5
Elektra gav hans hånd et kort klem.
"Du gør vel ikke, hvad han siger, vel?" spurgte hun derefter alvorligt og indtrængende. "Det ville da ikke føre til noget godt! Du kan da bare lade være," sagde hun og nikkede bestemt. Hun kunne ikke forestille sig, hvordan en advokat der gik højt op i retfærdighed kunne finde på at dræbe uskyldige - på et rumvæsens ordrer!
|
|
