Imellem gaderne [i]

[Koneko Hardy]

Koneko bevægede sig igennem gaderne, hun havde en lille pung med, hun skulle nemlig købe mad. Endelig havde hendes tante ladet hende gå ud af alene, hun havde addressen i et skilt om halsen, og skulle jo bare ned og købe noget mad.
Koneko så ikke den ranglede fyr der bevægede sig bag hende, før han slog til og greb hendes pung, og stak i løb.
Koneko stod et øjeblik forvirret, før hun indså hvad der skete.
" NEEEEJ giv mig min PUUUNG" Hylede hun højt, og satte i løb efter ham, mens tåre begyndte at rende ned af hendes kinder.
* han ve tage mine penge, nej han må ik.*
Hun måtte stoppe fordi han løb alt for stærkt, og ingen gjorde noget, Koneko stilte sig og begyndte at tude, tåre gled ned af hendes kinder, mens hun vrælede højt.

[Venom Black]

En sort skikkelse hoppede ned fra et af de skrå tage og stod nu foran tyven. Først stod han i bøjede ben, så han var på højde med ham, lige indtil han rettede sig helt op og blev op til flere hoveder højere. Skikkelsen lignede højst et monster; sort slimet skin, store lysreflekterende øjne og sylespidste tænder, der indhegnede en lang tunge. I få sekunder stod han og betragtede tyven inden han løftede en hånd, så på den, mens et par lange spidse klør groede ud af hans hånd.

[Koneko Hardy]

Koneko stoppede med at hyle da der kom en person ned foran tyven, hendes mund faldt åben. Da monsteret stilte sig først, hendes første indskydelse var at ville hyle mere, fordi det var jo et af de monstre der gemte sig under sengen, det var hun sikker på.
Men så stoppede hun inden hun nåede at hyle mere. * men han stoppede jo tyven.* Hun forstod ik særligt meget, andet end at det monster var flinkt, selvom alle andre skreg og løb deres vej.
Tyven stod bare forstenet før hun begyndte at bakke skrækslagen væk, han kastede pungen, og vendte sig om og løb skrigende forbi Koneko.
KOneko stod forstenet lidt, før hun forsigtigt gik over og samlede sin pung op, hun så op i ansigtet på monsteret, stadig med små tåre på kinderne, og store forundrede øjne.

[Venom Black]

Venom stod bare tilbage og så efter tyven, der forsvandt ned ad gaden og rundede hastigt en lille pige på vejen. Og selv da den lille pige pludselig gik hen og samlede sin pung op for derefter at stirrer i Venoms store selvlysende øjne, stod han stadig som var han sømmet fast til jorden. Alligevel bukkede han ned i knæ så han stod næsten i hendes øjenhøjde.
Han sagde ingenting. Stirrede bare og pludselig bredte der sig et stille smil på hans læber - hans tænder fremviste sig og hans lange tunge snoede kort udenfor munden.

[Koneko Hardy]

Koneko kiggede på den, da den var i hendes højde. Så bøjede hun sig frem, og kyssede det store monster lige på snuden. " taak fordi du fik min pung tilbage Hr, monster."
Hun smilte glad til ham og lagde hovedet på skrå, hendes lyse hår faldt ned omkring hendes ansigt, og hendes gyldne øjne strålede til ham.
" Ham der fyren var rigtig slem, han tog min pung og fik mig til at græde, godt du var her."
Hun tørede sine tåre væk med hånde, og gav med et smil monsteret endnu et kys på snuden.

[Venom Black]

Venoms øjne blev endnu mere åbne end de allerede var - overrasket over, at nogle kunne synes det om ham. Og endda en lille pige. Han huskede pludeslig tilbage på den episode, da han prøvede at redde en anden pige fra en klovn. Hun skreg. Løb endda. Med tårer i øjnene.
Det své i ham og man kunne se på ham, at han havde et kort flashback. Han rettede sig pludselig hastigt op, da han vågnede fra sin lille dagdrøm.

[Koneko Hardy]

Koneko fik et shok da han rejste sig op, og så op på ham i al hans højde. " Er du okay Hr.Monster." Spurgte hun forsigtigt, mens hun kiggede op på ham. * han er meget....høj*
Hun havde aldrig set så højt et væsen, men på den anden side, han var jo også et monster.
* Men et flinkt monster, han er rigtig rigtigt flink og hjalp mig.*
Hun kiggede forsigtigt op imod ham igen. " Du har forfærdeligt store tænder, husker du at bruge tandtråd, det siger min mor at man skal, for ellers sider der små stykker mad imellem ens tænder og rådner, og det vil man ik havde."
Koneko rystede kraftigt på hovedet, og smilte op til ham igen og viste sine tænder.
" Jeg bruger tandtråd mindst to gange om ugen." Hun smiler igen prøvende til ham, for sidst fik hun jo ikke anden reaktion end at han var helt væk.

[Venom Black]

Han stirrede først undrende ned på den lille piges tænder. Først efter lidt tid nikkede han prøvende og smilede meget meget akavet, "Du har flotte tænder," fik han endelig sagt, men med en meget meget dyb tone - et monsters.
Han prøvede forsigtigt at smile til hende, men det endte i nervøse trækninger, der nærmere så ud som om, at han havde fået en stift op i foden.

[Koneko Hardy]

Koneko så forvirret på ham, før hun stille sagde. " Er du ik vandt til at folk er søde ved dig."
Hun så sig om i gaden, og opdagede de nærmest var de eneste, bortset fra nogle få, der stod langt væk og så på dem, og nogle der sad indefor.
" Nej de er jo alle sammen bange for dig." Udbrød Koneko overrasket og så op på dig igen.
" Hvor er de dumme, du er jo faktisk sød og rar, er du ik."
Hun smilte sødt til ham, og holdt sin hånd ud for ham at tage den og sige goddag til hende.
" Jeg hedder Koneko Hardy, jeg bor hos min tante, fordi mine forældre i Japan skal lære hinanden at kende igen." HUn så spørgende på ham og lagde hovedet glad på skrå.
" Hva hedder du Hr.Monster."

[Venom Black]

"Hej med dig" sagde han og tog en klog ned til hendes hånd, som hun så kunne tage sin lille hånd rundt om, "..Koneko" afsluttede han forsigtigt og stadig med det undrende blik. Han havde aldrig oplevet det her før. At være en slags pædegog - det havde han sku aldrig været god til og især ikke når det var som Venom. De fleste var jo skræmte, som blev de tvunget ned til djævlen selv. Hvorfor var hun så, så anderledes? Så sød mod ham?
"Jeg er Venom.."

[Koneko Hardy]

Koneko tog glad om hans klo, og rystede den blidt. " heeej Venom, er du sådan et monster under sengen, nej det er du ik, de er bange for lys, og det er du ik. Så du er et godt monster, sådan et vidst jeg ik findes, nu ved jeg det." HUn tænkte sig grundigt om før hun lod til at komme med en ide.
" Siden du er et monster, ved du så hvordan man får monster under sengen til at gå væk, for det er mit store problem. De bliver bare ved at med komme, og det eneste der skræmmer dem væk er lys, men jeg ve ik være et pattebarn og sove med lys."
Hun ser op på ham med hendes kønne gyldenbrune øjne, mens hun ikke så ud til at havde nogen som helst tanker om at give slip på hans klo igen, den havde hun fint fat i, og den var dejlig varm, og lidt gladt, så den gang hun aede en fisk.
" Du har en tunge ligesom en slange, jeg kan godt lide slanger, de er helt sno agtige, og ssss og alt muligt." HUn smilte op til ham igen, før hun igen begyndte at snakke. " Men mine yndslings dyr er katte katte katte, jeg eeeelsker katte, men mor siger jeg ik må få en."
Hun rystede ivrigt på hovedet, før hun smilte op til ham igen, med store glad eog tillidsfulde øjne.

[Venom Black]

"Æh.. Katte er også pæne," nikkede han livligt med, mens han prøvede stille at trække sin klo til sig igen. Det virkede dog ikke som om, at hun ville give slip - ihvertfald ikke i aften?
"Men for at have katte skal man også have mus, ikke sandt?" fortsatte han, mens han nu prøvede at ryste hånden lidt for at få hende til at give slip. Han havde fokuset rettet mod den lille piges hånd og flere gange flakkede han kort det op mod hendes gyldnebrune øjne, mens han prøvede at smile med nervøse trækninger.
Det var måske godt nok, at han ikke valgte at blive lærer eller pædagog; det her havde han sku ikke styr på, mente han selv.

[Koneko Hardy]

Koneko så godt at han havde tænkte sig at tage hånden til sig, hun vidste ikke rigtigt om hun ville give slip, men gav så alligevel slip til aller sidst, og stilte sig og kiggede bare på ham.
" Er du sådan en superhelt, ligesom spider-damen, og black cat."
Hun så nysgerrigt på ham med hovedet på skrå, fordi det er var rigtigt spændene, tænk hvis han virkelig var sådan en slags superhelt, så var det den anden hun havde mødt i dag.
Hun smilte igen op til ham, og lagde hovedet på skrå.
" Selvom du er et monster, synes jeg altså at du er sød."
Hun lagde glad hovedet på skrå, og smilte op til ham med et stort sødt smil.