Ting..?

[Black Cat]

Felicia befandt sig ude foran et af teatrene. Forestillingen var netop slut og den havde været usandsynligt ringe! Felicia var dybt skuffet over skuespillernes præstationer og i det hele tagets stykkets sammenstykning. Havde hun været kritiker, ville hun have flået det i anmeldelsen.
Felicia var nu engang ikke anmelder, så hun nøjedes blot med at hanke op i tasken og så ellers klapre hen ad fortovet med en bitter mine. Godt sur over at have spildt sine penge.

[Venom Black]

Ikke langt derfra gik en skikkelse imod den masende flok af tilskuere, der netop var på vej ud fra selvsamme teater, som Felicia havde været inde og overskue. Ikke mindst virkede de fleste af dem noget skuffede, for de småsnakkede op om, at kulisserne, præstationen af skuespillerns roller og i det hele taget de forbandede sæder, var noget, kort sagt, lort.. Men Eddie havde ikke tid til at tænke på det. Han var iført et jakkesæt med en lang læderjakke og en sort stilet kuffert i hånden. Han så ren og veludhvilet ud og var faktisk, utrolig nok, på vej til arbejde?

[Black Cat]

Felicia opdagede i lang tid overhovedet ikke nogen hun havde set i mængden, men gik blot i sine egne tanker, stadig små sur, selvom hun vidste det ikke rigtig nyttede noget at være det. Den eneste det gik ud over, var trods alt én selv! Ud af øjenkrogen fik hun dog øje på noget bekendt. Eller nogen, var det jo nok.
"Godaften, Eddie," sagde Felicia derfor, da hun passerede ham.

[Venom Black]

Eddie stoppede op, da han blev noget overrasket over, at der pludselig var en der sagde hans navn; her på det sidste havde han været et nervevrag - flere gange havde han ligget vågen om natten, flere gange var han tæt på at miste sit nye job og flere gange havde han taget sig selv i at snakke eller have ondskabsfulde tanker om sig selv. Han troede hele tiden, at Carnage var bag ham og det forskrækkede ham, da han hørte hans navn blive råbt op.
Hans kuffert gik op, midt i mængden, og flere af hans papirer fløj ud og landede på det kolde beton, for derefter at mennesker trådte dem beskidte: "Fel-Felicia?" stammede han kort, mens han hastigt satte sig på hug for at få fat på sine papirer. Selvom han så så clean ud virkede han særdeles mistroisk og nervøs.

[Black Cat]

"Hov, der røg de," sagde Felicia med et lille smil og gik igang med at samle dem op, hun kunne nå før de blev trådt på mere end højst nødvendigt. "Ja, det hedder jeg - men helst uden stammen, så lyder det ikke nær så godt," sagde hun med et let smil til ham, men løftede så et undrende øjenbryn. "Er der noget galt?" spurgte hun og rakte ham papirerne med en spørgende mine på og det samme udtryk i øjnene.

[Venom Black]

Han rejste sig op igen da han havde fået fat i de papirer og dokumenter, som han nu havde chancen for at kunne tage inden resterne blev flået med sig af sko, der havde fået fat på dem.
"Jeg.." startede han, mens hans blik flakkende faldt hen over Felicia og ned mod sine papirer, som han prøvende lagde i sin kuffert igen, "Nej, jeg.. jeg er okay - det er bare.. Noget tid siden vi har set hianden," sagde han hastigt for at skjule hans nervøsitet - om det lykkedes? Det var han nu ikke så sikker på.
"Hvordan går det?"

[Black Cat]

Felicia nikkede og så på ham med det, til stadighed, løftede øjenbrynene. Hun valgte dog at undgå at kommentere hans nervøse adfærd. Måske havde han bare en dårlig dag?
"Ja, det er lang tid siden - jeg var ved at være nervøs for om du måske var blevet trampet ned i alt det mylder de to fastelavnskostumer pludselig lavede," sagde hun med et let smil og så overvejende på ham. "Jeg har det fint nok, tak - men hvad med dig? Du virker noget... Stresset i det?"

[Venom Black]

Han sank hurtigt en klump, mens han prøvende klappede kufferten flere gange sammen indtil den endelig låste sig med flere papirer stadig hængende ud af den; hans blik flakkede rundt nede på jorden, "Nej nej," svarede han hastigt, men fik endelig fået løftet blikket mod hendes og en øjenkontakt, der skiftende prøvede at se væk, men alligevel forholde sig rolig og pludselig bredte der sig et smil for første gang i lang tid, "Jeg ser stadig ud til at være her," sagde han, "Og angående det med stress - jeg er lige startet med arbejde og sådan igen.."

[Hulk]

Ikke langt derfra gik Doctor Bruce Banner. Han rettede på hans briller oggik i et raskt trav. Han var tit ved at gå ind i folk da han aldrig kiggede op. Han havde ikke set Brock og Felicia som stod der og var ved at falde over Brock's kufferter. Bruce vendte sig om med afvigende hænder. "Ej, de må de virkelig undskylde, jeg er så klodset for tiden, og jeg..." Vent lige lidt....var det ikke, Eddie Brock!? Var det ikke det? Nej, det måtte være en forveksling...

[Black Cat]

"Det var da godt!" sagde Felicia med et oprigtigt smil. "Beskæftigelse hjælper stort set på alting, men hvis det stresser dig, er det jo knap så godt," sagde hun, selvom han nu smilede istedet for at virke overdrevent nervøs i det længere. Hun så lidt overrasket på manden der snublede rundt og smilte let. Det var jo doktoren.

[Venom Black]

Eddie smilede varmt til Felicia, da hun nævnte kort omkring om hans arbejde, men blev pludselig destraheret da han så, at nogen trådte i resterne af hans papirer. Han vendte flakkende blikket mod papirerne og fyren inden han faldt ned og samlede resterne op, "Det er okay - det er alligevel nogle gamle dukomenter der skulle ud." undskyldte han hastigt, mens han rejste sig op igen.

[Hulk]

Bruce kiggede på manden. "Nå, det var da godt, eller....?" Han rettede på brillerne og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. Han rettede irriteret på brillerne. Hvorfor skulle han også være så klodset!? Han rettede sig op og fik øje på Felicia. "Jamen...Ms Hardy, hvad laver de dog her?" Bruce kiggede op på teater skiltet og pegede derop uden at sige noget...

[Black Cat]

"En rædselsfuld forestilling," sagde Felicia med et let smil. "Godaften, Dr. Banner," tilføjede hun dernæst. "De fortsætte domino effekten, ser jeg?" kunne hun heller ikke undlade at sige, da det kun var anden gang, hun mødte ham og han allerede var braset ind i nogen begge gange.