|
Post by Koneko Hardy on Mar 7, 2007 13:34:21 GMT -5
Koneko stod foran et bur hvor der inde i det store område gik løver, hendes yndlings yndlings yndlings dyr, hun elskede katte dyr. HUn prøvede at få øje på de løveunger der skulle være der, i hendes ene hånd havde hun en is, som hun engang imellem slikkede lidt på, i den anden havde hun en fin lille pind hvor alle mulige dyr var ridset ind i. Den havde hendes tante købt hende, især løverne var hun glade for, hun havde også fået malet sit ansigt, med knur hår, og en fin kattenæse. Koneko smilte bare glad og ventede, hendes tante havde givet hende lov til at løbe lidt, mens tanten sad henne ved deres bord og spiste frokost. Den her dag var alt for spændene til at Koneko kunne spise ligenu, desuden havde hun is, hun stilte sig på tæer for at se de løve unger. Men sukkede blidt da hun ikke kunne se dem, i stedet gav hun sig til stille at sige. " Kom misse kom misser misser misser, søde små løveunger."
|
|
|
Post by The Grandmaster on Mar 7, 2007 13:42:54 GMT -5
The Grandmaster kom gående ned af vejen, eller det vil sige at der kom en gammel gammel mand gående ned af vejen der gik igennem burrene og lige forbi den caféen! Han gik hen og stillede sig og kiggede på løverne, dem måtte han lige have i baghovedet fordi han kunne godt bruge nogen løver til det paradis han var ved at bygge ude bagved verdens ende. Han stillede sig temmelig tæt på Koneko men han opdagede hende ikke. Han havde sinde gamle slidte klæder på og lignede mest en vagabond, det var fordi at han havde lyst til at se om menneskerne stadig var flinke nede i Bronx!
|
|
|
Post by Koneko Hardy on Mar 7, 2007 13:49:45 GMT -5
Koneko stod og kiggede på løverne, hun så op da en gammel mand stilte sig ved siden af hende, han lignede ikke en der havde særligt mange penge, istedet så han lidt fattig ud. Koneko vidste ik hvordan hun skulle komme i snak med ham, så istedet hev hun ham forsigtigt i ærmet. " Undskyld Hr. men kan du se løveungerne, jeg prøver at få øje på dem, men jeg ka slet ik se dem, der er kun ham der far løven." HUn pegede på den store hanløve, der lå på en sten. " Han er den eneste løbe jeg kan finde." Hun så spørgende op på manden, og lagde hovedet på skrå, og vrikkede lidt med hendes lille sort malede næse, med de sort malede knurhår omkring.
|
|
|
Post by The Grandmaster on Mar 7, 2007 14:33:35 GMT -5
Den gamle mand kiggede ned på Koneko og så smilte han til hende, "Tror du ikke de er indenfor, lille ven?" Han smilte lidt mere og så begyndte han at gå rundt om buret hen imod der hvor man kunne kigge indenfor! Men der var ikke nogen løveunger! Han smilte lidt da han førte hånden rundt i en lille cirkel imens han kiggede på den største løvehun. Løvehunnen gik straks ind i det lille hus hvor man ikke rigtig kunne se dem. Lidt efter kom hun ud med et helt nyfødt kuld unger! Det var naturligvis for at gøre Koneko glad at TG havde lavet de små løveunger! De voksede sig store i løbet af meget kort tid og så begyndte de at fjolle rundt og lege med hinanden. Der var underligt nok ikke nogen der lagde mærke til noget! Alle synes bare at de altid havde været der.
|
|
|
Post by Koneko Hardy on Mar 7, 2007 14:39:59 GMT -5
Koneko så fulgte lidt efter ham, og smilte glad da hun så løve ungerne. Hun klappede glad i hænderne og fniste. " Hvor er de søde, meget sødere end panda bjørnene hjemme i Japan." Hun smilte glad op til den fremmede mand, og tænkte sig lidt om, før hun stak hænderne i lommerne, og fandt en pose med noget slik frem og rakte til ham. " Den må du godt få." HUn smilte glad til ham, mens hun rakte den frem imod ham, hun elskede at være søde ved folk, især folk der ik havde ligeså meget som hende, så de skulle havde det rigtigt rigtigt godt. Koneko smilte endnu mere glad, og lagde glad hovedet på skrå, mens hun så på ham med hendes store gyldenbrune tillidsfulde øjne.
|
|