Skyggefolket

[Vivian Hsu]

Der gik et stykke tid før hun var kommet op fra jorden og det lod ikke ud til at hun havde brækket noget. Hun var bare øm over alle hendes led blev presset på den måde. Hun rejse sig op og kiggede rundt i gyden efter steder med lys hvilke ikke var så nemt som hun havde regnet med men der var længere nede et sted hvor lyset kunne komme igennem på trods af højhusende. Hun tog sine fars sko og hat op og bevægede sig småhurtigt over til lyset.

[Black Cat]

En ny skygge sprang me ét ud af (sjovt nok) skyggerne og fór efter Vivian i høj fart. Den så ud som om den svævede gennem luften, med en form for 'røgslør' efter sig og et af de hæse skrig til følge, bare for at gøre hende opmærksom på at hun faktisk var forfulgt og i livsfare!
Felicia kunne ikke gøre specielt meget ved det lige nu, da hun i forvejen var ved at blive pakket ind i de hæslige skyggetråde, fra det mørke væsen der stadig skreg sine hæse skrig, for at aflede opmærksomhende fra den anden, hvilket lykkedes glimrende, hvis skyggen selv skulle sige det. Men skyggen var en viljeløs dræbermaskine der ikke gav op på nogen måde før den var destrueret eller jaget på flugt af mørket.

[Vivian Hsu]

Viv hørte det hvæsende skrig bag sig og fik et hurtigt glimt at skikkelsen da hun vendte sig om stadig løbende. Det var en hurtig og spøgelses agtig skikkelse som hun ikke var sikker på hun kunne ryste af. Hun stoppede og kastede hendes fars sko efter skikkelsen en efter en. Hun var ligeglad med at miste dem nu og han ville forstå hvis hun fortalte ham hvordan hun mistede dem. Detsuden ville han være så gal at han ikke engang ville nævne skoene.

[Black Cat]

Skikkelsen hvæsede endnu vredere og skreg højlydt. Ikke på nogen måde af smerte, da skyggerne vist ikke kunne føle smerte ved almindelige ting, men vred var den. Meget vred over at det ikke gik helt så let, som den havde regnet med. Skoene gik næsten blot tværs igennem den, men dog havde skyggen manifesteret sig et sted, som de ramte og derfor sænkede den betragteligt.

[Vivian Hsu]

Hun var en smule overrasket over skoen ikke rigtig havde noget effekt på skabningen men det kom ikke som et shock som sådan. Hvis den kunne flyve så hvorfor ikke havde sko flyvende igennem. Hun løb bare videre uden at tænke for meget over det og håbede på at hun kom hurtigere ind i lyset.

[Black Cat]

Skyggen skreg sit hæse skrig, højere og mere skingert end før, da den halede ind på Vivian. Den var kun få centimeter fra at kunne gribe fat i hende, så nu skulle hun virkelig skynde sig - eller snyde den!
Felicia kradsede den manifesterede skygge halvt i stykker og fulgte efter den anden. Den der var efter Vivian i så høj fart, som hun kunne mønstre. Den halve skygge var dog stadig ikke færdig.

[Vivian Hsu]

Viv kunne næsten ikke løbe mere på grund af det tunge tøj hun havde på og det hele sad løst og var ved at glide ned af hende. Hun kiggede sig tilbage og så at skikkelsen var helt oppe på hende da hun kom i tanke om lys som de ikke brød jeg om. Hun tog sit kamera frem og satte blitzen på og stoppede med at løbe. "Æd den her!" sagde hun og tog et billede at skikkelsen så bitzen igen oplyste det meste at gyden.

[Black Cat]

Da hele gyden nærmeste blev oplyst, forsvandt skyggerne hver især med et skrigende, hæs lyd, som dug for solen. Felicia stod kort og pustede.
"Godt at du har sådan en stærk blitz," sagde hun og satte hånden i sin venstre side, hvor dragten var flænget. "Skønt.. Til reparation igen.. mumlede hun for sig selv og kom i tanke om, hvorfor hun havde jagtet Vivian fra starten af. "Du bliver nødt til at slette det billede, du tog af mig," sagde hun.

[Vivian Hsu]

Hun kiggede rundt i den tomme gyde og sank til jorden i et lettet suk. "Det var tæt på" mumlede hun og så hen på kvinden der åbenbart talte til hende. Hun rejste sig op igen og så mistroisk på kvinden og trak sig en smule tilbage. "Det er et frit land" sagde hun og gemte kameraet væk igen under frakken denne gang et mere sikkert sted.

[Black Cat]

"På sin vis," sagde Felicia og nikkede modvilligt. "Men man har lov til at sige, hvis man ikke vil fotograferes - det bør da respekteres?" tilføjede hun og så indgående på kvinden da hun trak lidt væk. "Jeg bider altså ikke hovedet af dig eller zapper dig med et eller andet."

[Vivian Hsu]

"Du kan ikke gøre noget ved det" sagde hun angribende og trak længere hen mod enden af gyden. Hun havde alletiders historie i hovedet og var sikker på at det ville komme på forsiden hvis hun fedtede rigtig meget.

[Black Cat]

Felicia løftede et øjenbryn og trak let på smilebåndet.
"Skal vi vædde?" spurgte hun dernæst, da hun fandt det lidt komisk at kvinden nærmest truede hende. Det var lige før, hun ville snappe kameraet, bare for at vise at hun faktisk godt kunne. Hun lagde dog imidlertid armene over kors.

[Vivian Hsu]

"Jeg væder ikke" sagde hun og vendte om og begyndte at gå mod enden af gyden samme vej som hun kom fra. Hun havde hvad hun havde brug for og ville ikke give det op lige med det samme. Hun håbede lidt på at hun bare kunne gå nu og kvinden lod være med at gøre noget ved det.

[Black Cat]

Felicia satte i et spring, ved at bruge muren som afsats og landede på fødderne foran Vivian.
"Almindelig venlighed, har aldrig skadet nogen," sagde Felicia der var fast besluttet på at få det billede uskadeliggjort. Hun skulle fandme ikke i nogen avis, så var det sagt!

[Vivian Hsu]

"Skulle bare have løbet mens jeg kunne" tænkte hun småvredt og bakkede væk fra kvinden. "Jeg redede dit liv.. Jeg burde i det mindste få en frynsegåde for det" sagde hun og havde ikke uden videre tænkt sig at give op på sit kamera.