|
|
Post by Black Cat on Mar 4, 2007 18:14:54 GMT -5
"Forsvind," sagde Felicia kraftesløst, da hun havde sundet sig. En vrede opbyggede sig i hendes blik og lå ulmende derbag, selvom det overhovedet ikke gemte sig. "Forsvind!" skreg hun nu og kastede et glasfad der stod på bordet efter ham med en sådan kraft at det næsten virkede umenneskeligt.
|
|
|
|
Post by Carnage on Mar 4, 2007 18:16:59 GMT -5
Carnage morfede til sine sande form igen, og det tøj der lå spredt, blev til rødt slim, der satte sig til rette på hans krop. Han undveg let fadet ved at dukke sig. Han smilede hans psykotiske smil til Felicia og løb hen og hoppede ud af et vindue. Pist væk. (Igen, hvis hun leder, er han væk)
|
|
|
|
Post by Black Cat on Mar 4, 2007 18:22:53 GMT -5
Felicia tænkte ikke et sekund på at lede efter ham, men kom på benene og vaklede ud af stuen. Hun havde ondt alle vejen og var grædefærdig helt ind i det inderste over at hun kunne være så dum. Så forbandet, snot dum!
Jeg kunne ikke have forudset det, forsøgte hun at overbevise sig selv om, men det gik ikke. Et eller andet sted, burde hun jo have forudset at det kunne ske. At den røde snot klat kunne være gemen nok til at gør noget så svinsk. Jeg slår ham ihjel... tænkte hun og gik ud på badeværelset, hvor hun tændte for bruseren. Hun følte sig så beskidt at det ikke ville kunne vaskes væk igen. Det skal ikke have lov at ske ustraffet to gange... Ikke for mig... Ikke for mig... blev hun ved at gentage i sit hoved, imens hun forsøgte at vaske skammen og smerten væk og den ydmygelse hun følte.
//Out
|
|
